Retningslinier

Sygefravær blandt medarbejdere

Retningslinier herfor udformes i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere; i Realskolens medarbejderindflydelsesorgan (MIO). 
 
Disse retningslinier er en del af Realskolens udmelding til dens medarbejdere med henblik på at give en fælles opfattelse af nødvendigheden i at igangsætte en proces i relation til at nedbringe sygefraværet blandt medarbejderne.
 
Disse retningslinier suppleres med retningslinier for at fastholde medarbejdere – bl.a. med udgangspunkt i gennemførte APV og forebyggelsesinitiativer, der kan modvirke fysiske og psykiske belastninger på Realskolen og dermed forebygge fravær og sygdom.
 
Det generelle sygefravær blandt medarbejdere i personalegrupper:
TAP
Pædagoger
Lærere
Andre
 
Synliggørelse af månedens fravær ved angivelse af % og antal dage på antal medarbejdere – ved opslag.
 
Fravær og fastholdelse er fast dagsordenspunkt på møderne i MIO og medarbejderrådsmøder.
 
Det individuelle sygefravær blandt medarbejdere:
Skolelederen eller en person, hvortil ansvaret er uddelegeret, kontakter medarbejderen tre dage efter modtagelse af sygemelding.
Efter vurdering og aftale kontaktes medarbejderen med få dages mellemrum.
At vise omsorg og evt. afhjælpe en langvarig sygemelding ved evt. tilbud om hjælp og vejledning.
 
Trivselssamtale mellem skoleleder og medarbejder efter henholdsvis 7 sygefraværsdage (enten ikke sammenhængende eller sammenhængende), 14 sygefraværsdage osv. 
Trivselssamtale mellem skoleleder og medarbejder ved systematiske fraværsdage, f.eks. samme ugedag over længere tid eller ”drypvise dage”.
 
Månedlig opgørelse over individuelt sygefravær udleveres til medarbejder i begyndelsen af hver måned.
 

Rygepolitik ved Holbæk Private Realskole

Holbæk Private Realskole ønsker et godt og sundt arbejdsmiljø for alle ansatte. Rygning er sundhedsskadeligt, og rygning er derfor en væsentlig barriere for et godt og sundt arbejdsmiljø. Der er i Medarbejderindflydelsesorganet enighed om, at rygning hverken er tilladt indendørs eller udendørs på skolens matrikel i medarbejdernes arbejdstid.
 
Rygeforbuddet gælder på såvel almindelige arbejdsdage som ved særlige lejligheder, f.eks. i forbindelse med møder og fester. Alene skolelederen kan ved særlige lejligheder dispensere fra forbuddet. 
Realskolen tilbyder rygestopkursus for eventuelle interesserede medarbejdere. 
 
Rygeforbuddet omfatter også skolens elever, forældre og gæster. 
 
Overtrædelse af Realskolens rygepolitik vil i første omgang medføre en henstilling fra skolens ledelse. 
 
Rygning kan ske,  efter arbejdstid, uden for Realskolens matrikel, men det henstilles til, at rygningen sker uden for elevernes synsvinkel.
 
Rygeforbuddet trådte i kraft den 1. august 2016.